Moden i slutningen af 1940’erne var en tid præget af elegance, ynde, et feminint snit med en forkærlighed for fremhævelse af taljen og figuren, hvilket naturligvis også satte sit præg på strikningen. Ikke mindst designeren Christian Dior var med sit “New Look” i 1947, med til at sætte linierne for efterkrigstidens mode med hvepsetajle og feminine detaljer.
Strikning har eksisteret i århundreder, men det var først i 1940’erne, at det virkelig blev populært. Tidligere har strikningen haft en mere praktisk betydning, i form af strikkede varme trøjer og tykke sokker. Men efterhånden ændrede strikningen sig fra at have et praktisk formål – til et håndarbejde hvor kvinderne kunne udtrykke deres ideer med at lave kreative og elegante mønstre.
Da Anden Verdenskrig brød ud, blev kvinder opfordret til at bidrage til krigsindsatsen ved at strikke ting som varme sokker, halstørklæder og trøjer til soldaterne. Strikning var med til at give en følelse af normalitet i en tid med stor usikkerhed og omvæltning. Ud over de praktiske anvendelser blev strikning også set som en moderigtig hobby, hvor kvinder skabte elegante og indviklede mønstre til eget brug eller til at give som gaver. Det var en tid præget af rationering på mange områder, og det omfattede også garn og tekstiler, så kvinderne skulle være kreative når det kom til materialer. Det betød at slidte strikkede trøjer og sokker møjsommeligt blev pillet op og garnet genbrugt til nye projekter. Det var også her at de mange mønstrede og stribede designs kom til udtryk, da der ofte kun var begrænsede mængder af garn til rådighed og derfor blev der udviklet indviklede og farvestrålende mønstre – kendt som fair isles-strik.
Damebladene var fyldt med strikkeopskrifter på alt fra fine blondesjal til praktiske, varme uldsokker. Uld var et populært valg til vintertøj som sweatre, huer og halstørklæder, da det gav varme og isolering. Silke blev brugt til mere delikat tøj, såsom bluser og kjoler, og blev ofte kombineret med andre materialer, såsom uld eller bomuld. Bomuld var et populært valg til sommertøj, da det var let og åndbart. I denne periode var der mange strikkere som valgte at bruge de nye materialer som nylon og rayon, der hurtigt blev populære – ikke mindst grundet prisen.
