Internettet er en fantastisk verden til inspiration og nye ideer, det gælder ikke mindst på Youtube hvor der er rigtig mange videoer om strik og ikke mindst om vintagestrik. Det er ikke alt sammen som er lige godt, men muligheden er der ihvertfald for at finde noget som kan bruges – det handler mere om at bruge tid og være god til at sortere fra.
Men der er masser af muligheder for at slippe kreativiteten løs og gå på opdagelse på Youtube. Du kan finde videoer med gode råd, vejledning til at strikke dit første vintage-projekt, gode opskrifter, eller bare høre andres historie om hvordan de kom igang med at strikke vintage-opskrifter.
Du kan derfor bruge Youtube som inspiration til dine egne projekter, eller bare det at se hvad andre laver og får ud opskrifter og garn, synes jeg er god inspiration for det giver nye ideer eller bare inspiration til nye teknikker eller mønstre.
Her får du blot et udpluk af nogle af de mange videoer som findes på Youtube, så kan du selv gå på opdagelse efter din inspiration.