Modeller & Mønstre

5 links til vintage strikkeopskrifter

Det kan være svært at finde de gamle strikkeopskrifter, for de er fra en tid hvor alt stadig var på papir og så er det om at være heldig at kunne finde de pågældende strikkeblade eller strikkebøger.

Men i de seneste år er interessen for vintage strik og moden fra 40’erne, 50’erne og 60’erne vokset og dermed også et behov for at have tingene liggende online i vores digitale verden. Jeg kan bruge rigtig meget tid på søge på internettet og diverse blogs for at finde inspiration og ideer om vintage strik.

Her har jeg samlet 5 af de websites som jeg oftest bruger når jeg savner inspiration til et nyt vintage strikkeprojekt.

Susan Crawford

Website med lækre opskrifter i klassisk vintage stil, især i stilen fra 1940’erne – det er opskrifter med farverige mønstre og fine hulmønstre. Det er nok ikke helt strik for nybegynderen, men kræver noget erfaring med farvestrik og/ eller hulmønstre, samt at der strikkes på tyndt garn. Men en meget flot og inspirerende side, hvor du også kan købe både garn og hendes bøger.

https://susancrawfordvintage.com/

Free Vintageknitting

Udseende-mæssigt ser den ikke ud af meget, men siden indeholder et hav af forskellige vintage strikkeopskrifter, opdelt i kategorier så det er nemt at overskue. Her kan jeg nemt bruge rigtig meget tid, for der er mange spændende opskrifter som jeg gerne vil strikke på et tidspunkt.

https://freevintageknitting.com/

Vintageknitting pattern archive

En guldgrube af strikke- og hækleopskrifter fra 1920’erne og fren til 1980’erne, en stor del af opskrifterne er scannede versioner af de oprindelige trykte opskrifter. Her findes et stort udvalg af opskrifter både til børn og voksne, opskrifterne er sorteret efter årstal men det virker ikke helt så det er bare med at bladre igennem de mange sider.

https://vintageknittingpatternarchive.com/

All free knitting

Dette er en generel strikke-blog hvor der også er en samliing af vintage strikkeopskrifter, her er det med et udvalg fra 1950’erne.

https://www.allfreeknitting.com/Knitting-Collections/10-vintage-knitting-patterns-from-the-1950s

Fab40s

Her findes et stort udvalg af gamle strikkeopskrifter, primært fra 1940’erne – her er der forskellige kategorier både til børn og voksne, tilbehør, badetøj og meget mere.

https://www.fab40s.co.uk/